Nyt fra DDBU

  • 18/09-2026

Tilmelding til Jørgen Pedersen Cup i Keglebillard

Tilmeldingsblanketten skal benyttes ved tilmelding, som foregår pr. mail til Niels O. Hansen.

Sidste tilmeldingsfrist er søndag d. 15/11-26.

Finalestævnet foregår i Asaa Billard Klub 5.-6. juni 2027.

Der kan ikke siges noget om, hvor mange indledende runder der bliver. Det kommer an på antallet af tilmeldte hold.

På forhånd kan det dog siges, at deadline på runderne IKKE bliver på de samme fredage som Conny & Jørgen Pedersen Mix Cup, som der også stadigvæk er tilmelding til.

Yderligere info om turneringen kan findes i indbydelsen.

DDBU håber, at rigtig mange klubber vil tilmelde sig Jørgen Pedersen Cup.

Turneringsreglement for “JØRGEN PEDERSEN CUP”

  • 07/09-2026

Alle klubber, boligforeninger og værtshuse bør kraftigt overveje at stille hold til DM i SKOMAR 4-MANDSHOLD OG LANDSMESTERSKAB – for det er noget af det hyggeligste, man kan være med til!

Det kræver kun én hverdagsaften, og er I fire spillere på holdet, er alle garanteret:

• én singlepot
• én makkerpot
• én stafetpot

Hele herligheden tager typisk kun et par timer – plus tid til lidt mad og hygge!

Vi håber derfor, at klubber over hele landet vil bakke op omturneringen og sende hold afsted – uanset niveau.

Kommer vi over 40 hold, laver vi både en elite- og en bredderække!

Rækkerne bliver regionsopdelt, så der bliver endnu bedre mulighed for korte ture, gode kampe og jævnbyrdig modstand.

Så find tre klubkammerater, saml et hold og vær med til en hyggelig aften med masser af SKOMAR!
Tilmelding her

  • 31/08-2026

Sdr. Omme BK inviterer til Jule Cup i Keglebillard.

  • 17/08-2026

Der indbydes hermed til Conny og Jørgen Pedersen Cup i Keglebillard 2026-27.


Tilmeldingsliste er i klubben.

Der skal tilmeldes pr. mail og sidste frist er den 15/10-26.

Vi håber, at rigtig mange vil tilmelde sig denne turnering. 

  • 31/07-2026

Medlemmer søges til DDBU’s Caramboleudvalg
Vil du gerne have indflydelse på udviklingen i Carambole i Danmark – herunder hvordan turneringerne skal afvikles?
Så kan du blive medlem af DDBU’s Caramboleudvalg.

Smid en mail, send en sms eller ring til formand for udvalget, Bo Christensen, for at høre nærmere.

Mail: bch.privat@hotmail.com
Telefon: 40531968 

  • 28/07-2026

Adgang til Jægerspris Billard Club

Til klubberne i Region Øst
Hvis man skal spille billard i Jægerspris BC, skal man være opmærksom på, at Kronprins Frederiks Bro er lukket til og med d. 31/10-26.

Hvis man vil til Jægerspris over en bro, skal man i stedet køre ad Kronprinsesse Marys Bro.

  • 24/07-2026

Tilmelding til individuelle turneringer i Keglebillard, Carambole og 5-Kegler 2026/27

Info om tilmeldinger til individuelle turneringer i Keglebillard, Carambole og 5-Kegler (herunder Biathlon)

Sidste frist for tilmelding bliver søndag d. 16/8-26.

Da 15/8-26 er en lørdag, får klubberne søndagen med. Tilmeldingen lukker mandag morgen.

Vær i forbindelse med tilmeldingen opmærksom på følgende regelændring:

Turneringsreglementets §10, stk 2:

Totalseedning i Biathlon samt 5-Kegler klasse Elite og M, Keglebillard klasse Elite, M og A, 3-Bande Carambole klasse Elite, M og A, Fri Carambole klasse Elite og M, 1-Bande Carambole klasse Elite og M

Geografisk seedning til og med kvartfinalen i alle øvrige turneringer.

Såfremt 1. eller 2. runde er kvartfinale eller semifinale, vil der blive foretaget totalseedning fra denne runde.

Gælder ikke handicap turneringer

Oversiddere er bedre seedet end spillere fra kvalifikationsrunden

Klubberne skal desuden være opmærksomme på, at både i Keglebillard klasse Elite og i 3-Bande Carambole klasse Elite bliver det fra og med denne sæson således, at vinderen automatisk får en plads i DM-finalerunden.

I Keglebillard seedes vinderne af Regionsmesterskabet i både Region Vest og Region Øst til DM efter opnået totalsnit i Regionsfinalen.

I 3-Bande Carambole seedes vinderne af Regionsmesterskaberne som nummer 9 og 10 til DM, medmindre spilleren har opnået en højere placering i 3-Bande Carambole Elite Tour. I den situation seedes spilleren efter den opnåede placering på Tour-ranglisten.

  • 20/07-2026

PersonaleændringerDDBU2026.pdf
LINK

  • 16/07-2026

Referat af turneringsudvalgsmøde 070726.pdf
LINK

  • 09/07-2026

Sekretariatet holder ferie. Det er muligt at se, hvornår medarbejderne holder ferie i den fil, der er vedhæftet denne mail.
For mit eget vedkommende kan jeg sige, at jeg har en telefon for, at man kan få fat i mig.
Jeg vil også i nogen grad besvare mails. Det gælder især oprettelse af nye spillere og klubskifter.
I den forbindelse er det værd at huske på, at sidste frist for tilmelding til de individuelle turneringer i Keglebillard, Carambole og 5-Kegler er d. 16/8-26.
Da 15/8-26 er en lørdag, tager vi søndagen med. Tilmeldingen lukkes mandag morgen.
Men omvendt: Alle mails, der kan vente til d. 17/8, får lov at vente til d. 17/8.